Du skal lige tage stilling til cookies

Du kan læse om cookies i vores cookiepolitik,
hvor du også altid kan trække din godkendelse tilbage.

0
Kurv: 0,00 Kr.
Søg her...
 
FRI FRAGT til pakkeshop i DK ved køb over 300 kr.

Oktober Sweater - strikkeopskrift fra PetiteKnit

Oktober Sweater - strikkeopskrift fra PetiteKnit
Oktober Sweater har en oversize pasformOktober Sweater - ærmer og krop afsluttes med brede ribkanter i dobbeltribOktober Sweater - med slidser i siderne
  • På lager 
  • Lev. 1-5 hverdage
  • Pris ved køb af 1 Stk,45,00  Kr.
Antal
Køb
Oktober Sweater er en strikkeopskrift fra PetiteKnit i str. XS-5XL. Den skønne sweater er designet med en oversize pasform, og den strikkes med to tråde - en uldtråd sammen med en tynd mohair.

Oktober Sweater strikkes fra oven og nedad i glatstrik. Begynd med at strikke frem og tilbage på pinden for at danne halsudskæringen. Saml herefter arbejdet, og strik resten af bærestykket rundt på rundpinden med raglanudtagninger. Afslut ærmer og krop med brede ribkanter i dobbeltrib. Strik halsens ribkant til sidst og læg den dobbelt.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL (4XL) 5XL.

Vælg størrelse, så din Oktober Sweater får ca. 30 cm i bevægelsesrum (positive ease). Sweaterens overvidde skal altså være dit faktiske brystmål plus ca. 30 cm. Pasformen er således oversize. Ønsker du, at sweateren skal være mindre oversize, kan du gå en størrelse ned.

Sweaterens overvidde: 16 (120) 126 (130) 139 (149) 158 (168) 177 cm.
Længde (målt midt bag inkl. halskant): 69 (70) 71 (72) 73 (74) 75 (76) 77 cm.

Strikkefasthed: 21 masker x 28 pinde i glatstrik med to tråde på pinde 4 = 10 x 10 cm.

Vejledende pinde: Rundpind 3 (40 cm), rundpind 3 ½ og 4 (40, 60, 80 og/eller 100 cm) og strømpepinde 3 ½ og 4. Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.

Materialer:
250 (250-300) 300 (300) 350 (400) 450 (450-500) 500 gram uldgarn (ca. 255 m pr. 50 gram) sammen med
175 (175-200) 200 (200) 200-225 (250) 275 (275-300) 300 gram tynd mohair (ca. 212 m pr. 25 gram).
Desuden skal der bruges en tynd elastiktråd til halskanten.

De to garner kan være fx Sunday sammen med Tynd Silk Mohair fra Sandnes eller Angel fra Permin eller Silkhair fra Lana Grossa. Bemærk, at da Sunday har en lidt kortere løbelængde end angivet ovenfor, så skal du beregne 50 gram Sunday ekstra til alle størrelser.

Køb opskriften sammen med garn til Oktober Sweateren. Eller køb den som et færdigt strikkekit med garn og opskrift - se nedenfor.


Del gerne denne side på dine sociale medier:
Brand: PetiteKnit

Varenr.: 300520174567800