Maude Tee - strikkeopskrift fra PetiteKnit

45,00 kr.


Stk

Maude Tee er en strikkeopskrift fra PetiteKnit i str. XS - 5XL.

Maude Tee strikkes fra oven og nedad i ét stykke. Kraven strikkes først, og den strikkes rundt, så den bliver glatstrikket på både over- og underside. Dernæst strikkes bærestykket, hvor halsudskæringen dannes via vendepinde, og hvor bærestykket formes med udtagninger i raglan. Knapstolperne strikkes med dobbeltstrik, så de også er glatstrikkede på begge sider.

Maude Tee har en sværhedsgrad på 5 ud af 5 og er for den garvede strikker.

Maude Tee strikkes med to tråde, nemlig én tråd Sunday sammen med en tråd Tynd Silk Mohair fra Sandnes. Den viste model er strikket i farven Lys beige i de to garner.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL.

Vælg størrelse, så din bluse får ca. 10 cm i bevægelsesrum. Blusens overvidde skal altså være dit faktiske brystmål plus ca. 10 cm.

Mål:
Overvidde: 93 (99) 105 (110) 118 (128) 139 (149) 160 cm.
Længde: 53 (55) 56 (59) 62 (63) 64 (66) 68 cm målt midt bag uden krave.

Strikkefastheden er 21 masker x 28 pinde i glatstrik med to tråde på pind 4 = 10 x 10 cm efter vask og blokning. Vask en strikkeprøve og mål strikkefasthed på den.

Strik som udgangspunkt på rundpind 4 (40 cm samt 2 stk. 80 og/eller 100 cm), på rundpind 3 (80 eller 100 cm) samt på strømpepinde 3 til ærmer (eller benyt magic loop). Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.

Garn:
200 (200-250) 250 (250) 250 (300) 300 (350) 350-400 gram Sunday fra Sandnes sammen med
100-125 (125) 125 (125) 125-150 (150-175) 175 (200) 200-225 gram Tynd Silk Mohair fra Sandnes (eller evt. Angel fra Permin eller Silkhair fra Lana Grossa).

Køb opskriften til Maude Tee sammen med garn til blusen. Eller køb Maude Tee som strikkekit med opskrift og garn i selvvalgte farver - se nedenfor.