Kumulus Tee - strikkeopskrift fra PetiteKnit

45,00 kr.


Stk

Kumulus Tee er en strikkeopskrift fra PetiteKnit i str. XS - XXXL.

Kumulus Tee er en opfølgning på den populære bluse af samme navn. Tee strikkes fra oven og nedefter. Den er designet med en dyb V-udskæring, der er blødt afrundet, og blusens kanter er afsluttet med i-cord-kanter. Der er flere garnmuligheder til Kumulus Tee, bl.a. både i uld, bomuld/hør og lamauld.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL.

Mål på Kumulus Tee:
Overvidde: 89 (94) 99 (104) 113 (123) 134 cm.
Længde: 51 (52) 54 (57) 59 (60) 62 cm.

Vælg størrelse, så din Tee giver et bevægelsesrum på 3-9 cm. De angivne størrelser svarer således til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm.

Strikkefastheden er 28 masker x 40 pinde i glatstrik på pind 3 = 10 x 10 cm.
Strik som udgangspunkt på rundpind 3 (60, 80 og 100 cm), rundpind 2½ (60 og 80 cm) og strømpepinde 2½ og 3. Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.

Garnforbrug:
200 (200) 200-250 (250) 250 (250) 300 gram garn.
Det kan fx være en Cool Wool Baby fra Lana Grossa, Tynd Line fra Sandnes, Tynd Lamauld eller Økologisk Sommeruld fra CaMaRose.

Bemærk, at garnforbruget er beregnet efter en løbelængde på 250 m pr. 50 g, og derfor kan der evt. blive et lidt større garnforbrug end det anførte, når der vælges et garn med en kortere løbelængde.

Køb opskriften sammen med garn.