Kumulus Bluse - strikkeopskrift fra PetiteKnit

45,00 kr.


Stk

Kumulus Bluse er en strikkeopskrift fra PetiteKnit i str. XS - XXXL.

Kumulus Blusen har fået navn efter de lette, lyse skyer, der har samme navn, og Kumulus Blusen er da også luftig og smuk som en sky - uanset hvilken farve du vælger at strikke den i.

Blusen strikkes i to tråde tyndt garn af mohair og silke, og den strikkes fra oven og nedefter. Den er designet med en dyb V-udskæring, der er blødt afrundet, og blusens kanter er afsluttet med i-cord-kanter.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL.

Blusens mål:
Overvidde: 96 (102) 109 (116) 126 (136) 147 cm.
Længde: 52 (53) 56 (58) 59 (60) 62 cm.

Vælg størrelse, så blusen giver et bevægelsesrum på 10-15 cm. De angivne størrelser svarer således til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm.

Strikkefastheden er 18 masker x 26 pinde i glatstrik på pind 4 ½ = 10 x 10 cm. Strik som udgangspunkt på rundpind 4 ½ (60-80-100 cm) og strømpepinde 4 ½. Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.

Kumulus Blusen strikkes med dobbelttråd, og det kan være fx Angel fra Permin eller Tynd Silk Mohair fra Sandnes eller Silkhair eller Silkhair Melange fra Lana Grossa.

Den kan også strikkes i midnatssol fra CaMaRose, bemærk dog at der skal en smule mere garn til.

Garnforbrug:
6 (7) 8 (9) 10 (10) 10 nøgler garn.

Køb opskriften sammen med garn. Bemærk, at modellen også findes som færdigt strikkekit med opskrift og garn - se nedenfor.