Du skal lige tage stilling til cookies

Du kan læse om cookies i vores cookiepolitik,
hvor du også altid kan trække din godkendelse tilbage.

0
Kurv: 0,00 Kr.
Søg her...
 
FRI FRAGT til pakkeshop i DK ved køb over 300 kr.

Kiss Balaclava - et Kaos Yarn strikkekit

Kiss Balaclava - et Kaos Yarn strikkekit
Kiss Balaclava strikkes med én tråd Organic Soft Merino sammen med to tråde Organic Brushed AlpacaKiss Balaclava i str. 2 år - voksen
  • På lager 
  • Lev. 1-5 hverdage
  • Vejl. 130,00
    Pris ved køb af 1 Stk,109,20  Kr.
  • Vælg størrelse
    Antal
    Køb
    Kiss Balaclava fra Kaos Yarn / Pia Bojer Larsen. Fås som et strikkekit i str. 2 år - voksen med garn og opskrift, hvor kittets pris er beregnet ud fra kun garnets pris.

    Titlen KISS står for Keep It Simple, Stupid! Det er ideen bag denne supersimple balaclava, der også er perfekt for begynderen, fordi den ikke kræver svære teknikker eller komplicerede detaljer. Til gengæld er der lagt op til at være kreativ med farvevalgene i de to garner, der anvendes!

    Kiss Balaclava strikkes med tre tråde sammen, nemlig én tråd Organic Soft Merino sammen med to tråde Organic Brushed Alpaca. Det giver en blød finish og et superlækkert udtryk.

    Balaclavaen strikkes fra oven og nedad. Først strikkes en firkantet top i glatstrik fra panden og bagud. I toppens to sider strikkes der masker op, så siderne kan strikkes sammen med bagsiden og strikkes frem og tilbage nedad i glatstrik. Under hagen slås nye masker op, og halsen samles og strikkes rundt. Halsen afsluttes med ribstrik. I ansigtsåbningen strikkes masker op, så der kan afsluttes med en ribkant omkring ansigtet.

    Størrelser: 2-4 år (5-7 år) 8-10 år (STR 1) STR 2.
    Hovedomkreds: 47 (50) 53 (55) 58 cm.

    Strikkefasthed:
    16 masker x 22 pinde glatstrik med tre tråde på pinde 5 = 10 x 10 cm.

    Vejledende pinde: Rundpinde 5 og 6 (40 og 60 cm) og strømpepinde 5 (eller benyt magic loop med rundpinde). Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.

    Garn:
    1 (1) 1 (1) 1 nøgle Organic Soft Merino sammen med
    1 (1) 2 (2) 2 nøgler Organic Brushed Alpaca.
    I de to mindste størrelser er der kun mulighed for at vælge én farve Alpaca. Ønsker du at kunne vælge to farver Alpaca, så bestil en større størrelse.
    Se farver her i Organic Soft Merino og i Organic Brushed Alpaca.

    Den viste voksenmodel er strikket i Merino-farven 1035 Gracious sammen med Alpaca-farverne 2035 Gracious og 2057 Divine.
    Den viste børnemodel er strikket i Merino-farven 1065 Brilliant sammen med Alpaca-farverne 2051 Spiritual og 2049 Charismatic.

    Strikkekittet indeholder opskrift samt garn til den valgte størrelse. Bemærk, at prisen varierer efter størrelse.

    Vælg først størrelse. Vælg dernæst farver.


    Del gerne denne side på dine sociale medier:
    Brand: Kaos Yarn

    Varenr.: 300520174567900