Du skal lige tage stilling til cookies

Du kan læse om cookies i vores cookiepolitik,
hvor du også altid kan trække din godkendelse tilbage.

0
Kurv: 0,00 kr.
Søg her...
 
FRI FRAGT til pakkeshop i DK ved køb over 300 kr.

Hortensia Top - opskrift fra CaMaRose

Hortensia Top - opskrift fra CaMaRose
Hortensia Top med et fint hulmønsterHortensia Top strikkes i Løvetand økologisk hørgarn fra CaMaRose
  • På lager 
  • Lev. 1-5 hverdage
  • Pris ved køb af 1 Stk,40,00  kr.
Antal
Køb
Hortensia Top er en opskrift fra CaMaRose. Toppen strikkes i Løvetand økologisk hørgarn fra CaMaRose, og den strikkes med et fint hulmønster fra neden og op på rundpind. Fra ærmegabene strikkes videre frem og tilbage, og øverst strikkes skuldrene sammen. Opskriften indeholder både diagram til hulmønsteret og en beskrivelse pind for pind.

Toppens snit er helt enkelt, og den er designet, så den bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 8 cm. Toppens færdige brystmål bør altså være ca. 8 cm større end dit brystmål - hvis du strikker til dig selv :-)

Opskriften til Hortensia Top er lavet i størrelserne XS (S) M (L) XL (XXL) XXXL (4XL).

Færdige mål:
Brystmål: Ca. 85 (92) 100 (108) 115 (122) 130 (138) cm.
Længde: Ca. 49 (49) 50 (51) 52 (53) 54 (55) cm.

Strikkefastheden er 21 m x 28 p = 10 x 10 cm med hulmønster på pinde 4.

Benyt som udgangspunkt to rundpinde nr. 4 i en længde på 60 cm til str. S-XS, på 80 cm til str. M-XL og på 100 cm til str. XXL-4XL. Hvis strikkefastheden ikke passer, så justér ved at vælge lidt tyndere eller tykkere pinde.

Garnforbrug:
5 (5) 6 (6) 7 (7) 8 (8) nøgler Løvetand fra CaMaRose, fx i farve 414 Pudder.

Køb opskriften til Hortensia Top sammen med garn dertil. Eller køb toppen som et strikkekit med opskrift og garn i selvvalgt farve (se nedenfor).

NB: CaMaRose tillader kun, at denne opskrift sælges sammen med CaMaRose garn. Bestil derfor også CaMaRose garn som en del af din ordre – ellers må vi i Citystoffer ikke sælge opskriften til dig.


Del gerne denne side på dine sociale medier:
Brand: Camarose

Varenr.: 3005201745683138