0
Kurv: 0,00 Kr.
Søg her...
 
FRI FRAGT til pakkeshop i DK ved køb over 300 kr.

Drømmecardigan My Size - opskrift fra CaMaRose

Drømmecardigan My Size fra CaMaRose
  • På lager 
  • Lev. 1-3 dage
  • Pris ved køb af 1 Stk,40,00  Kr.
Antal
Køb
Drømmecardigan My Size i str. XS - XXL - opskrift fra CaMaRose. Drømmecardigan My Size er en lækker, halvlang cardigan, der strikkes i halvpatent. Ærmerne er let ballonformede, og ved håndleddet har de en manchet i glatstrik. Cardiganen kan strikkes enten med V-hals eller med kvadratisk hals.

Drømmecardigan My Size strikkes fra oven og nedefter i det bløde garn Snefnug. Når den strikkes fra oven, er det meget nemt at prøve modellen undervejs og justere længde på både ærmer og krop. Opskriften er meget udførlig og giver god vejledning.

Til modellerne på billedet er brugt farverne Gylden, Havgøn og Grå, men i Snefnug har du et stort antal farver at vælge imellem, så du kan få din helt egen cardigan.

Drømmecardigan My Size er i størrelserne XS (S) M (L) XL (XXL).

Færdige mål:
Brystmål: Ca.92 (98) 105 (111) 117 (123) cm.

Strik halsribben på rundpind 5 (mindst 60 cm) og fortsæt med bærestykket, kroppen og ærmerne på rundpind 6 (mindst 60). Benyt strømpepinde 5 og 6 til lommekanter, lommeposen og ærmemanchetten.

Strikkefastheden er ca. 13 masker x 24 pinde = 10 cm x 10 cm på pinde 6 i halvpatent. Strikkefastheden i glatstrik er ca. 15 masker x 22 pinde = 10 cm x 10 cm på pinde 6. Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.

Garnforbruget til udgaven med V-hals er 9 (10) 10 (11) 12 (13) nøgler Snefnug.
Garnforbruget til udgaven med kvadratisk hals er 10 (11) 11 (12) 13 (14) nøgler Snefnug.

Som tilbehør til udgaven med kvadratisk hals skal der bruges 5 knapper på 25 mm.

Køb opskriften sammen med garn til Drømmecardigan My Size. Eller køb cardiganen som et strikkekit med opskrift og garn - se nedenfor.

NB: CaMaRose tillader kun, at denne opskrift sælges sammen med CaMaRose garn. Bestil derfor også CaMaRose garn som en del af din ordre – ellers må vi i Citystoffer ikke sælge opskriften til dig.

Del gerne denne side på dine sociale medier:
Varenr.: 300520174565271