Drømmecardigan My Size med V-hals - et CaMaRose-strikkekit

Fra 639,00 kr.


Drømmecardigan My Size - et CaMaRose-strikkekit i str. XS - XXL. Drømmecardigan My Size er en lækker, halvlang cardigan, der strikkes i halvpatent. Ærmerne er let ballonformede, og ved håndleddet har de en manchet i glatstrik. Cardiganen kan strikkes enten med V-hals eller med kvadratisk hals. Dette strikkekit er med V-hals.

Drømmecardigan My Size strikkes fra oven og nedefter i det bløde garn Snefnug. Når den strikkes fra oven, er det meget nemt at prøve modellen undervejs og justere længde på både ærmer og krop. Opskriften er meget udførlig og giver god vejledning.

Til modellerne på billedet er brugt farverne Gylden, Havgøn og Grå, men i Snefnug har du et stort antal farver at vælge imellem, så du kan få din helt egen cardigan.

Drømmecardigan My Size er i størrelserne XS (S) M (L) XL (XXL).

Færdige mål:
Brystmål: Ca.92 (98) 105 (111) 117 (123) cm.

Strik halsribben på rundpind 5 (mindst 60 cm) og fortsæt med bærestykket, kroppen og ærmerne på rundpind 6 (mindst 60). Benyt strømpepinde 5 og 6 til lommekanter, lommeposen og ærmemanchetten.

Strikkefastheden er ca. 13 masker x 24 pinde = 10 cm x 10 cm på pinde 6 i halvpatent. Strikkefastheden i glatstrik er ca. 15 masker x 22 pinde = 10 cm x 10 cm på pinde 6. Lav en strikkeprøve og justér evt. pindestørrelsen, indtil strikkefastheden passer.

Garnforbruget til udgaven med V-hals er 9 (10) 10 (11) 12 (13) nøgler Snefnug.

Strikkekittet indeholder opskrift og garn til den valgte udgave og størrelse. Bemærk, at prisen varierer efter det valgte.

Vælg først størrelse og udgave. Vælg dernæst farve.