Du skal lige tage stilling til cookies

Du kan læse om cookies i vores cookiepolitik,
hvor du også altid kan trække din godkendelse tilbage.

0
Kurv: 0,00 kr.
Søg her...
 
FRI FRAGT til pakkeshop i DK ved køb over 300 kr.

Better Yarn

Lav normalpris - altid


Næsten alle priser på garn er beregnet 10 % lavere end i butikken.
Garnsalg her i webshoppen er mindre omkostningsfyldt end butikssalg. Det gør, at du kan købe her til lave normalpriser.
 

Better Yarn


Better Yarn har sit navn, fordi det helt bogstaveligt er forbedring, der er ideen bag brandet. Better Yarn arbejder målrettet med såkaldt upcycling, dvs. at skabe større værdi ud af produkter, der oprindelig har haft lavere værdi.

Helt konkret opkøber Better Yarn garn, der er i overskud hos garnfirmaer i Europa. Det kan være garn, der er produceret for meget af, eller garn, der af en eller anden årsag ikke længere er salgbart, måske på grund af ændrede farveforventninger.

Overskudsgarnet får nyt liv, når Better Yarn får det spundet op i nye produkter, i nye garnnøgler.

Better Yarn sætter en ære i at finde leverandører, der producerer bæredygtigt og med ansvarlighed i alle led fra produktion til dine strikkepinde. Det er med andre ord et forsøg på at nå i mål med FNs 12. verdensmål om ansvarlig produktion og ansvarligt forbrug.

Better Yarn hører hjemme i Aarhus, og bag firmaet står Emma Toft. Når hun får udviklet et nyt garn, bliver det lavet i limited edition, og når hylderne er tømt, kan der ikke bestilles mere.

Når du køber Better Yarn, skal du derfor huske at købe tilstrækkeligt garn til dit strikkeprojekt. Netop fordi garnet er upcyclet, anbefaler Better Yarn, at du vasker det færdige strikkeresultat, inden du tager det i brug. Følg altid vaskeanvisningen på garnet.